BØRNENE SIGER

På vandringerne har pædagogerne haft en notesbog med og skrevet ned, hvad børnene siger undervejs. Noterne er komponistens grundlag for sangtekster og fortælletekst i mellemspillene.

Kig med:

om landet:

– jorden kan faktisk tale

– hvis landet ikke kunne tale, så taler jeg i min telefon

– landet har en bølgelyd

– under jorden kan myrene tale

– er vi en del af landet? Ja, vi taler jo lige nu (samtale mellem to 5-årige)

– landet taler (samtale mellem to børn udendørs, hvor det blæser)

– skyerne har fart på. De skal bare væk. De skal rejse.

– skyerne flyder ligesom havet

– nu kan græsset høre os (barn der går gennem græs)

– hvis bilerne kunne høre, hvad vejen taler; hvis denne vej kunne tale, ville det hele være smukt.

– hvis det hele kunne tale på en gang..

– jeg ku høre, vinden sagde det, vi sang

– nu kan jeg også høre vejen (barn mens hun løber)

– jeg kan høre dem, der tramper under jorden

– vi skal hen til landet, der kan tale

– jeg ku høre, at det var lidt synd, at alle træder på den (barn om jorden)

– jeg tror, husene kan tale

– jeg kan høre havet i min hånd

 

ved å:

– det er, som om det vil føre os et sted hen

– der er en vej dernede

– nu kan vandet se os (barn der ser ned i vandspejl)

ved bæk:

– regnen hjælper vandet med at komme ned af bakken

– jorden talte neden under vandet

 

om træer:

(barn ved synet af væltede træer)

– træerne har delt sig, fordi de arbejder sammen om at få vandet op

– hvad nu hvis den vokser helt op til planeterne? (om stor pilestub med nye skud)

– der kunne godt flytte myre ind, for der er en dør (om træ med hul forneden)

– bladene er ved at ruste

– der er røde blade på. De ser lidt rådne ud (om blodbøg)

(om hængebøg)

– jeg kan høre de nye blade

– jeg spurgte træet, om det kunne høre mig – og det kunne det

– træet sang en melodi

– der var helt stille inde i træet. Det kan være, det har gemt lyden indeni.

– det lød træt

 

om sten:

– der er rumklang i stenen

– jeg kan høre en lille lyd, der er så lille, at man næsten ikke kan høre den.

– det er hyggeligt; denne sten siger aldrig noget.

– min sten siger en mærkelig lyd; jeg kan høre noget bing-bing.

– min sten er en puttesten; man kan lytte ild og flammer.

 

om dyr:

– jeg kan tale til fuglene, fordi jeg kan fløjte

– jeg hørte en krage, der blev sur

– mine ræve har magiske kræfter

– jeg ku høre myrer, som kan høre os

– en fugl hviskede i mit øre

– hvis vi var detektiver, så kunne vi finde rådyrene

– jeg kan ikke li’ vinduessneglen (om vinbjergssnegl)

 

om dunhammer:

– de ligner et spyd

– det var ligesom pels. Bjørnepels.

– de er meget meget bløde

 

under musikerbesøg med workshop: